Der er den lille boble med dine venner og familie, den mellemstore boble, som består af dit lokalsamfund og lokalområde, og den store boble, din kultur og dit land.
Jeg boede det meste af livet i USA og syntes, det var verdens mest fantastiske land. Det synes jeg stadig. Men fantastisk betyder ikke altid det bedste eller det bedste for dig.
Jeg tror, at de fleste af os har tendens til at leve i bobler af forskellig størrelse. Der er den lille boble med venner og familie, den mellemstore boble bestående af lokalsamfund og hjemegn og den store boble med ens kultur og land. Men der er en endnu større boble kaldet hele verden. Egentlig ville jeg slet ikke definere den som en boble. Jeg ville faktisk kalde den antiboblen.
Oplevelser uden for mine bobler giver mig hele tiden nye indtryk. Rejser og udlandsliv lader én møde og blive beriget af mange forskellige synspunkter. Der findes kulturer, som er meget ældre end vores i Amerika, og meget at lære. Jeg har altid set mig selv som nysgerrig, let at kede, fremadskuende og aldrig tilfreds med stilstand. Oplevelser uden for mine bobler giver mig hele tiden nye indtryk. Det tvinger én til at lære, tilpasse sig og forandre sig igen. Forandring er godt.
Jeg har boet i Slovakiet i godt et år nu og elsker stedet. Det er ikke perfekt, men perfekt behøver eller ønsker jeg ikke. At træde uden for boblen er at finde noget nyt. Jeg vil have noget anderledes, og det har Slovakiet masser af. Folk har en lang historie og en stolt kultur. Maden er efter min smag vidunderlig. Da jeg kom, var selv en tur i supermarkedet en stor oplevelse. Hvad er det for chokolade? Hvilken dessert er det? Hvorfor sælger Lays chips med den mærkelige smag ‘sommersalat’? Hvilken ananas er det? Første gang købte jeg nærmest lidt af alt. Jeg har stadig ikke prøvet det hele og bliver stadig begejstret over nye ting.
Jeg er faldet lidt til, og nogle ting bliver rutine. Jeg køber rožky, boller der ligner hotdogbrød, som slovakker spiser med smør, salt og nogle gange radiser. Mindst ugentligt laver jeg gullasch med knedľa, en slags dampet brød eller melbolle. Jeg køber mælk i kartoner, der først skal på køl efter åbning. Æggene er bedre her. Blommen er dybt orange med fyldig smag. De almindelige proteiner er svin og kylling. Oksekød er dyrt og svært at finde. Det savner jeg. Jeg savner også amerikansk mad som en simpel pakke Mac & Cheese, som er umulig at finde. Ikke alt er bedre. Postsystemet er sært. Alt tager for lang tid, og ved ankomst får jeg en mærkelig gul seddel i min lille postkasse. Så må jeg til posthuset med sedlen og stå længe i kø. De har dog meget billige kurertjenester. Sådan har jeg fået møbler leveret.
Her er et retvisende billede af sundhed i et socialt system. Som amerikaner fik jeg fra venstre at vide, at universel sundhed var den hellige gral, mens højre kaldte det den værste idé. Min oplevelse? Lidt af begge dele, men mest meget bedre. Sandheden er, at hvis du skal til læge eller tandlæge, bliver det ordnet uden bekymringer. Lægerne er dygtige, har moderne udstyr og bruger de nyeste metoder. Min tandlæge bestilte endda en særlig BPA-fri polymerfyldning fra Frankrig. Min læge kendte sjældne bivirkninger, som mine amerikanske læger aldrig nævnte. Så det er godt, men der er én dårlig ting: Køer. Man kan ikke bestille tid. Man møder op og venter. Nogle gange fylder stående mennesker hele rummet, og man må finde ud af, hvem der er den næste. Alligevel er det et bedre system, og det siger jeg efter at have prøvet begge.
Da jeg voksede op i det landlige vestlige New Jersey, var en bil absolut nødvendig. Det er den næsten ingen steder i Europa. Jeg rejser gladeligt rundt i Slovakiet med tog og bus til de steder, jeg vil hen. Ingen parkering, trafikpropper eller kørsel. Jeg kan sove i toget, og jeg elsker tog. Slovakiet har styr på offentlig transport. Den er billig: Mit månedskort koster under $30, og jeg kan tage bus og sporvogn rundt i Bratislava så meget, jeg vil. I myldretiden kan det være tæt og trangt, men oftest er det fantastisk.
Slovakker er uenige, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror, amerikansk kultur sniger sig ind, og de bare ‘vil have’ biler. Mange har meget fine biler, men de ‘behøver’ dem ikke. Glem jeres stereotyper om Østeuropa: De fleste passer ikke, i hvert fald ikke længere og særligt ikke i Slovakiet med en af Europas hurtigst voksende økonomier. Som amerikaner, der brugte urimelig tid på registrering, syn, forsikring, benzin, parkering, trafik eller udmattet kørsel, kan jeg sige: Fungerende offentlig transport er en gave. Og bedre for miljøet.
…slovakker er friluftsmennesker. De elsker vandring, havearbejde og naturen.
Apropos miljøet: Slovakker er ikke ødsle mennesker. En ting, man skal vænne sig til her, er selv at medbringe indkøbsposer. De bliver ikke udleveret. Det tvinger alle til at genbruge, og jeg er blevet glad for vanen. Min svigermor gemmer enhver tænkelig beholder, især glas, som hun bruger til sin syltning hvert år med dild og agurker fra haven. Hun laver de bedste syltede agurker, jeg nogensinde har smagt.
Apropos havearbejde: Slovakkerne er friluftsmennesker. De elsker at vandre, passe have og generelt være ude i naturen. Det virker mærkeligt for en kultur, som stadig overvejende bor i betonbyggerier, men her bliver det interessant. Mange slovakker ejer haver i udkanten af deres byer. De har deres små lejligheder, men også disse jordstykker, som regel med et lille hus, hvor de bruger timer på at slappe af, grille og dyrke have. Jeg elsker det. Det er nok noget af det, der imponerer mig mest ved slovakkerne. Deres engagement i naturen er så stærkt, at de skaber deres eget stykke jord, hvor de kan nyde solen.
Omkring juletid har de steder, som kaldes julemarkeder, hvor man sælger alle mulige lækkerier. Der er krydret varm julevin, varmt kanelbagværk, alle slags håndlavede ting og masser af mad, alt sammen slovakiske specialiteter. En af mine yndlingsretter er and. And er dyrt i USA, men ikke her. Det opvejer næsten manglen på oksekødsprodukter.
Slovakiet har mange højtuddannede unge fagfolk. Det har internationale virksomheder bemærket og udnyttet som en omkostningseffektiv arbejdsstyrke. Slovakker arbejder hårdt og er efter min mening underbetalt. Måske er det netop derfor, så mange virksomheder flytter hertil. Det forklarer også den store økonomiske vækst i et så lille land. Kapitalismen er stadig en spire her, men slår stærke rødder. Jeg håber bare ikke, de bliver selvtilfredse som en del amerikanere.
Der er stadig rester af de gamle kommunistiske måder. Jeg nævnte universel sundhed, men ser det mere som en socialistisk idé. De har også frokostbilletter. Alle arbejdsgivere giver dem. Man bruger dem på restauranter, kantiner og i dagligvarebutikker. Det er fantastisk at gå ud til frokost, se sig omkring, vælge et sted og studere ‘dagens menu’.
Dagens menuer er mest lavet til de arbejdende. Lidt som en skolekantine, bare med virkelig god mad og et valg mellem 3-5 retter og en suppe.
Åh ja, suppe! Slovakker skal have suppe til hvert måltid, og de laver fantastiske supper. Man kan lige så godt gå på kinesisk restaurant og bruge sin frokostbillet. Det vælger man selv. Jeg kan lide det og synes, det er en god idé. Som amerikaner skulle jeg bare lige vænne mig til tanken.
Der er også McDonald’s og KFC, men det regnes som en dyr luksus. Ærligt: Vil man bruge mere på fastfood-junk eller få et hjemmelavet slovakisk måltid på en god restaurant? I Amerika er det omvendt: Fastfood er billigt og restaurantmad dyrere. Jeg ved ikke, om slovakker ved, hvor godt de har det. Men de siger sikkert det samme om mig, en mærkelig amerikaner, som virkelig nyder deres kultur.
